Løgnehistorier og ønskefortællinger var temaerne for to fortælleaftener, jeg deltog i på Samsø 18. og 19. juli.
Lena Bjørn, der bor i Nordby, havde inviteret mig sammen med tre andre fortællere: Chanet Deleuran, Lars Bjørn Jensen og Per Hammerich.
Første aften stillede vi op i hovedgaden i Nordby foran Work.Play.Nordby, der i juli havde People like Us som popup-værter.
Aftenens koncept bestod i, at publikum i vist omfang havde indflydelse på hvilke historier, vi fortale.
Mine egne bidrag var historien om, hvordan jeg i folkeskolen fik et øgenavn, som fulgte mig i mange år. Desuden fortalte jeg om dengang jeg på grund af et svinagtigt held sikrede mig et 11-tal til studentereksamen.
Vi forsøgte os også med et par historier, som vi alle bidrog til og improviserede frem. Lad os sige, at de var af lidt svingende kvalitet. Improvisation er slet ikke nogen let kunst, og det kræver faktisk både øvelse og forberedelse, hvis det skal fungere. Endelig tror jeg også, det er en fordel, hvis “holdet” kender hinanden bedre, end vi gjorde.
Sandhed og løgne
Torsdag aften rykkede vi indendørs på kroen i Nordby, som nu hedder Stay by Stage.
Denne aften stod der både sande historier og løgne på programmet.
Hver fortæller stiller op med en af hver, og så gælder det om at få så mange bllandt publikum, som muligt til at hoppe på løgnen.
Det blev en virkelig sjov aften. Hvad mit program bestod af, røber jeg ikke. Det kan jo være at historierne skal genbruges ved en anden og lignende lejlighed.
Per – den lurendrejer – vandt konkurrencen. Som noget helt usædvanligt havde ingen blandt publikum gættet alle fire løgnehistorier.
Intens fortælling i mørket
Turens mest intense fortælleoplevelse havde kun et ganske lille publikum.
Onsdag aften sad vi fortællere i Lenas stue og drak en godnatøl, da Lars Bjørn begyndte at fortælle historien om Sritnir Vastar, som oprindelig er en novelle af Saki (M. Monroe).
Sommernattens mørke, Samsø-stilheden og Lars’ lavmælte måde at fortælle til gav os nogle meget stærke minutter, hvor vi sofahjørnet blev suget ind af den lidt mystiske og skræmmende historie.
Oplevelsen understregede, at fortællingen ikke altid behøver at lægge op til store armbevægelser og larmende grin.