september 12

Dejlige festivaldage på Nørre Vosborg

Fortællefestival Vestjylland på herregården Nørre Vosborg er en af årets store begivenheder for en fortæller. I 2023 fandt den sted 9.-10- september.

Jeg havde den store fornøjelse at fortælle to gange. Lørdag sammen med Jürgen Andreasen i Riddersalen. På grund af scenen valgte vi et middelaldertema.

Mit bidrag stammede fra legenderne om Kong Arthur og hans riddere. En historie, hvor Arthur skal finde svaret på spørgsmålet: ‘Hvad vil kvinder have?’. Finder han ikke det rigtige svar, vil han miste hovedet.

På sandhedens overdrev

Søndag i Agerumsladen delte jeg scene med Rune Green. Vi fortalte sammen en historie om tre søskende på en besværlig togtur tilbage i 1980’erne.

Alene på scenen fortalte jeg en historie, som har sit udspring i dengang, jeg deltog i Galathea 3-ekspeditionen i 2006. Fortællingen har, kan man roligt sige, udviklet sig hen over tiden. Herning Folkeblads udsendte fangede det egentlig ret præcist i sin omtale:

Man er da heller ikke i tvivl om, at virkelige hændelser var grundlaget for Bjarne Jensens beretning fra Galathea 3-ekspeditionens besøg i Grønland i 2006, men måske var gengivelsen af en hændelse, hvor han blev reddet af en stor ørn en anelse påvirket af den grønlandske tradition for skrøner, som netop afdøde Jørn Riel var en fornem formidler af. “

Jeg er både ydmyg og stolt over at blive sammenlignet med Jørn Riel, et af mine store forbilleder som historiefortæller. Æret være hans minde.


Tags

Fortællefestival Vestjylland, Historiefortælling, Historier


Der er flere gode historier ...

Vi fyldte Café Gaya med historier

Vi fyldte Café Gaya med historier
{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}